VORES ROVFUGLE

På Falkecentret har vi ti forskellige rovfuglearter.
Amerikansk Havørn
 

Den Amerikanske Hvidhoved Havørn – kaldet ”Bald Eagle” er Amerika´s nationalsymbol og lever i Amerika, Canada og Alaska. Den mindste underart er truffet i Mexico.

Havørnen er i sine første år mørkebrun uden større aftegninger. Den får først sit karakteristiske hvide hoved og hale når den er udfarvet (voksen) i en alder af 5-6 år.

Havørnen lever hovedsagligt af fisk som den fanger i havet og indsøer.
På Falkecentret har vi to Havørne; Bille  fra 2012 og Paco fra 2004. 

 

Russisk Steppeørn

 

En stor ørn som skal opleves. Et vingespænd på lidt over 2 meter gør denne ørn til en imponerende fugl. Vores Steppeørne er af den russiske type, som typisk er en del større en de fleste. Vores avlshun – Sascha er dog ret lille. Med en vægt på lidt over 3 kilo er hun en lille net dame som dog har sin egen måde at se verden på. Eksempelvis ynder hun at sidde i toppen af de store træer i kanten af vores skov og betragte os – helst i regnvejr og gerne foran vores publikum..

Den Russiske Steppeørn lever af gnavere som hare og kaniner men tager også gerne slanger og fugleunger og går ikke af vejen for ådsler.

På Falkecentret har vi to Steppeørne. Sascha fra 2002 og Ivan på 2004.

Afrikansk Storhornugle


Den store Afrikanske Hornugle hører til de største ugler i verden. Den er i familien med den Europædiske Store Hornugle der kan blive ca. 50 år gammel.

Hornuglen kommer fra Nordafrika. Denne ugle type finder en mage for livet. De bygger deres rede på klipper eller direkte på jorden. 

Hornuglen er nataktiv og jager mindre pattedyr, firben og fugle. 

Hornuglen er ikke kræsen når der er mangel på føde. Hornuglen er set jage mindre antiloper, rævehvalpe og tamkatte. 

Den store Hornugle i Lille Vildemose (i nordjylland) har f.eks specialiseret sig i at fange tamkatte hvilket den finder i den nærliggende by. 

På Falkecenteret har vi en Stor Hornugle - Tykke Bertha fra 2012. 

Canadisk Hornugle


Den Canadiske Hornugle findes primært i den Canadiske birkeskov, deraf farven. Der findes også er en Amerikansk variant der er mere rødlig i farven og oftest findes i skovfyr områder. Uglen er en middelstor ugle med en vægt på ca. 1,5 - 2,5 kg. Vingefanget er op til 1,3 m.
De finder en mage for liver og overtager typisk forladte kragereder mv. 
Da kan blive op til 40 år gamle. 

På Falkecentret har vi to Canadiske Hornugler Olivia fra 2009. 

Tropisk Hornugle

 

Den lille Tropiske dværghornugle på ca. 100-180 gram er centrets store charme trold.

Den Tropiske Dværghornugle er udbredt i store dele af Sydamerika, hvor den holder til i tæt bevoksning. Uglens gråbrune farver, der går i et med barken på et træ, gør at den nemt kan gemme sig i dagtimerne.

Uglen leve primært af insekter, små gnavere og små krybdyr. De fanger deres bytte ved at gribe det når byttet sidder helt stille. Kun sjældent tage de byttet mens det flyver.

Den Tropiske dværghornugle er ynglemoden når den er ca. 1 år gammel, og kan ca. blive 10 år gammel.

 

På Falkecentret har vi to Dværghornugler Brutalis og Hysteria fra 2010. 

Afrikansk Lannerfalk

 

Lannerfalken er en afrikansk falk. Falkecenter Samsø har en del Lannerfalke. 

Lannerfalken har været forfulgt og efterstræbt, men flere projekter er nu sat i værk for at redde den.

Lannerfalken er en fantastisk flyver med forholdsvis lang hale som giver den mulighed for at dreje og bremse rigtigt godt.

Falken flyves til lokken, hvor en jagt situation simuleres. Lannerfalken er typisk god til formidling og undervisning pga. det rolige temperament de ofte kan have.

Derimod har der aldrig været den store tradition for at bruge Lannerfalken som jagtfugl. Vi har på Falkecenter Samsø ynglende Lannerfalke.

Afrikansk Vandrefalk

 

Vores Vandrefalke er en underart – kaldet Berberfalk, den er lidt mindre end den Vandrefalk vi kender fra den danske natur.

Vandrefalken er verdens hurtigste dyr, hvilket amerikanske undersøgelser har vist. I 2007 målte man med NASA udstyr, hvordan en voksen vandrefalk af typen ”Peales”, kunne dykke med 433 km/t. Vandrefalken er en uovertruffen jæger uden sidestykke.

Den Afrikanske findes i Nordafrika og på de Canariske ører. Falken lever primært af andre fugle de "slår" i luften, når de fra stor højde styrtdykker mod byttet som rammes i høj fart og slås til jorden af falkens kraftige fangere (fødder). Byttedyret er oftest dødt inden det rammer jorden. 

På Falkecenteret bruges Berberfalken til jagt om vinteren. 

 

 

Altai Sakerfalk

 

Sakerfalken – eller ”Slagfalk” som nogle kalder den, er én af verdens største falke kun overgået af Jagtfalken.

Vores Sakerfalke er af typen ”Altai” som findes i Altaibjergene i Mongoliet.

Denne type er den største af Sakerfalkene.

En hun Saker vi har fløjet jagtlig i 2009 og 2010 vejer 1280 gram. Hun er en kraftig falk der overlegent kan tage en fasan, and eller ligefrem en gås.

Amerikansk Tårnfalk

 

Den Amerikanske Tårnfalk er en af de mindste rovfugle som findes. Vores forevisningsfugle vejer typisk 100 – 125 gram og er altså på størrelse med en dansk solsort.

Tårnfalken er en lille væver fugl som lever af mus, gnavere og insekter som den fanger i luften. Den er ekspert i at ”muse” – altså stå stille i luften over et evt. bytte. Når den har lokaliseret byttet med sikkerhed dykker den vertikalt i et forsøg på at fange byttet.

Tårnfalken var det store hit blandt publikum sidste år, hvor den viste sin kunnen til stor begejstring.

Harris Høg

 

Harris Hawkén er en spøjs fugl. Den er hverken høg eller våge – deraf det latinske navn som betyder ”næsten høg, næsten våge”.

En Harris Hawk har lange tynde ben som er ”designet” til at nå ned i kaninhuller og lign. efter bytte.

Harris Hawken er en af de få rovfugl arter der jager kollektivt. Der kan være 2 – 10 individer sammen om at jage og det giver et ret godt energiregnskab for når byttet er udmattet og fanget deles høgene om fangsten.

Harris hawkén findes i Syd og Mellemamerika. Den er med tiden blevet en almindelig falkonerfugl især i England, hvor de i stor udstrækning bruger den til kanin og hare jagt.

På Falkecenteret har vi 5 Harris Hawks der alle bruges til forevisninger. 

DAGLIGE SHOWS - LEJERSKOLE - TEAMBUILDING - BOOK EN FALKONER - ØRNEDRØMME - FALKONER FOR EN DAG - FOTOWORKSHOP - BLIV FOTOGRAFERET MED EN ØRN